Paulus slutter sin undervisning om Ét Nyt Menneske i de første 6 vers af Efeserbre- vet kapitel 3. Han kalder det ”hemmelighed” (eng. ”mystery”) og derefter ”Kristus-hemmeligheden” (”eng. Mystery of Christ”), som var overdraget ham ved Guds nåde. Han siger endog, at denne hemmelighed er noget, som ikke blev åbenbaret (i det mindste ikke på samme måde) for de gammeltestamentlige profeter, men som nu er åbenbaret for/af de nytestamentlige apostle og profeter. Han konkluderer: ”At hedningerne er medarvinger og medindlemmede i legemet og har medandel i for-jættelsen i Kristus Jesus i kraft af det evangelium…” (Efeserbrevet 3:4-6).
Apostlen bruger her tre sammensatte græske ord for at beskrive hemmeligheden: synkleroma, sysoma, synmetoka – alle begynder med forstavelsen ”syn” hvorfra vi i det danske sprog bl.a. har synkronisere, syntetisere og synergi. Græske forskere i Nye Testamente siger, at det er vanskeligt at finde dækkende og slagkraftige ord for dis- se tre på andre sprog end græsk.
Først er der synkleroma – ”medarvinger.” Denne juridiske betegnelse angiver ikke blot delt lighed i privilegier, som f.eks. blandt forretningspartnere eller familiemed-lemmer, som deler en profit eller en arv; ikke så enkelt som ”fællesarvinger,” som f.eks. de to brødre i ”den fortabte søn” – ”vi har den samme far, jeg får min del, og du får din.” i stedet er det mere ligesom to ”blodbrødre,” som helt og holdent har bundet sig til hinanden og er fuldstændig afhængig af hinanden omkring hvilken som helst arv, håb og succes, de kan forvente at modtage fra deres fælles far. I Messias vil vi jøder ikke få vores endelige arv fra Faderen, før nationerne får deres – og vice-versa!
Det anden er Sysoma – ”fælles-legeme” eller ”af ét legeme.” I Romerbrevet 12:5 eller l. Korintherbrevet 12:27 beskriver apostlen kirklen med en organisk, biologisk term – vi er et levende legeme, og Kristus er hovedet. I evangeliet om Messias er jøder og hedninger blevet én levende organisme, med det samme Kristi blod som samler os; vi har den samme himmelske DNA , vi er af den samme familie. (Johannes 1:13) Hvad der sker med én del af legemet har effekt på helhe-den.
Endelig er der synmetoka – ”deltagere i det samme håb” i Jesus Kristus. ”Håb” er i ental, ikke ”håbene” Ud fra resten af Paulus’ skrifter, kan vi se, at han specifikt refererer til løftet til Abraham, som vi lærer om i Romerbrevet 4, 8:17 og Galater-brevet 3: 26-29. Romerbrevet 4:11-17 samler disse ideer fra Efeserbrevet 3:6 og andre kapitler.
Abraham fik et løfte (ental), der er beskrevet på to måder: Han ville blive ”arving til jorden,” og han ville blive ”fader til alle nationer.” Evangeliets utrolige mysterium er, at sammen i Kristus (den største af Abrahams sønner!) er jøder og hedninger medar-vinger til det samme løfte til Abraham. Vi er medlemmer af den samme messianske familie (Messias’ legeme). Alt dette er baseret på det samme løfte, der blev givet vores fælles fader/forfader – Abraham.
